|
1977, Holbæk Amts Venstreblad 30. dec. 1977, side 9; Julen 41 - Elisabeth Hastrup og Prikko Julen 1941 vil altid blive husket Et bidrag fra fru Elisabeth Hastrup, f. Falster, Birkenæs, Jyderup, til serien om den bedste julegave nåede ikke med i julenummeret, hvorfor det bringes her: - Det var isvinter. Danskerne frøs som næsten aldrig før, for der var knaphed på brændsel. Bælterne var lukkede af is, og på alle fjordene kørte man med kaner, ja endog bil, på tværs og besøgte de, der boede på den anden side på en nem og sjov måde. Men stemningen var trykket. Det var december 1941. Julen nærmede sig, og den var for os noget særligt spændende det år, for jeg havde nogle måneder forinden fået en plejesøster, en finnerpige Pirkko. Vi havde svært ved at tale sammen i starten, men hun lærte forbløffende hurtigt dansk. Juleaften kom, vi fik andesteg med rødkål og ris á l'amande. Med mandel og marcipangris til de to heldige. Så skete katastrofen, set med vore øjne; telefonen ringede. Alle holdt op med at spise. Kunne det klares pr. telefon? Nej. En ko, der ikke kunne kælve. Far, som er dyrlæge, trøstede os med, at det var lige uden for Holbæk, så det ville ikke være længe. Senere i barndommen erfarede jeg, at der måtte være mange køer, der kælvede juleaften. Medens mor og mormor ryddede bordet, plejede morfar at læse op for os børn. Den juleaften nåede vi mange julehistorier. Og vi sang julesalmer siddende rundt om bordet med den hvide dug, dekorationer og lys. Vi ventede på far. Ingen ville ind til træet uden far. Men hvor var det svært, selv om vi faktisk nød den egen stemning, der var i stuen. Endelig kom far. Træet blev tændt, og medens mor spillede gik vi andre rundt om træet og sang de gamle julesange. Højt fra træets grønne top, Det kimer nu, Et barn er født i Bethlehem. Så skulle vi have gaver. Vi var spændte til bristepunktet. Efter et par mindre gaver blev Pirkko og jeg ført ind i den næste stue, og mor fjernede et tæppe. Vi blev åndeløse. Der stod en gave til hver, vi end ikke havde turdet drømme om. En lyserød monteret kurvedukkevugge til Pirkko, en lyseblå til mig. Og en dukke i Pirkko, for hun havde jo ingen. Aldrig er jeg en jul blevet så himmelfalden, som ved den jul i 19411 Pt. er der intet belæg for at Pirkko i Elisabeths julehistorie er den samme Pirkko From der i 1943 gik på Jyderup Realskole, men det nærliggende at tro |